Om Marianne Islin Bendixen

Jeg er uddannet socialrådgiver i 2005 og har gennem hele min karriere arbejdet med børn, unge og voksne med handicap samt deres familier – de seneste 17 år primært med børn, unge og deres forældre.
Jeg har mere end 20 års erfaring fra den kommunale verden, hvor jeg har arbejdet som socialrådgiver, faglig konsulent og senest som leder i en børnehandicapafdeling. Gennem årene har jeg opbygget en solid faglig viden om handicapområdet og de handicapkompenserende ydelser, ligesom jeg har stor erfaring med rådgivning, sagsbehandling og ledelse inden for området.
Derudover har jeg været gæsteunderviser på socialrådgiveruddannelsen på VIA i Aarhus, hvor jeg har undervist socialrådgiverstuderende i de handicap-kompenserende ydelser på børneområdet. I dag er jeg tilknyttet som ekstern konsulent hos Handicapkonsulent Inge Louv samt Kommuneberegner.
Inden jeg uddannede mig til socialrådgiver, tog jeg en uddannelse som kontorassistent i en kommunal økonomiafdeling og arbejdede efterfølgende i forskellige private virksomheder. Denne baggrund giver mig et stærkt fundament i arbejdet med det kompenserende område, hvor opgaverne ofte indebærer komplekse beregninger og økonomiske vurderinger.
Uddannelse:
- Socialrådgiver, Den Sociale Højskole, Aarhus 2005
- Familiecoaching i et systemisk perspektiv, Albatros 2011
- Kontorassistent, 1996
Jeg har løbende videreuddannet mig gennem diplommoduler, kurser og faglige forløb, herunder blandt andet:
- Diplommoduler: Gennemgribende udviklingsforstyrrelser, Kommunikation og organisation, Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling, Det personlige lederskab.
- Signs of Safety, 2016
- Mentalisering i organisationen, Center for Mentalisering, 2017
- Systematisk sagsbehandling, SPUK, 2020
